| Historien om Fredbogård | ||
|
|
Fredbogårds historie går helt tilbage til ca. 1300 tallet. Dronning Margrethe den 1. fik overdraget Fredbogård august år 1400, og gården var i dronningens og Danmarks riges eje i ca.50 år. Siden da har gården været i adskillige bønders eje, og vi har selv overtaget gården i 1993. Fredbogård har været en meget stor gård i Nordsjælland, det viser sig , når man sammenligner alle gårdenes landgildeafgifter, at der faktisk kun var en virkelig stor gård i sognet, nemlig Fredebo, som ydede større kornskyld end f.eks hele Græsted by tilsammen. Sandsynligheden taler for at vi her har” den større gård”, som i den ældre middelalder har været afgørende for sognekirkens placering i sognet. | |
| Fredbogårds jorder, 65 ha. ligger fortrinsvis, ca. 2/3, på den tørlagte Søborg Sø, som er lave meget frugtbare jorder. De kan være våde i regnfulde perioder, og derfor svære at køre på, men er ellers yderst velegnet til brødhvede, masser af frodigt græs og derfor masser af vinterfoder. Fredbogård har vi siden 1993 drevet som en økologisk kvæggård, med en ammekobesætning af racen Skotsk højlandskvæg, på ca.45 køer med opdræt, hvilket er ca. 100 dyr. Samtlige marker er derfor hegnede, med en løbegang helt oppe fra ejendommen, så dyrene kan drives ud til en hvilken som helst mark, der ønskes. I 1999 åbnede vi Frederiksborg amts første Gårdbutik. Herfra sælger vi Poda hegn, brugskunst og vigtigst af alt, vores økologiske oksekød fra vores besætning. |
|
|