Historien om vores egen besætning.

  
   
 

I 1980 rejste Svend og jeg på en ferietur til Skotland. Det var rundtur i det meste af Skotland, langs kysten, med ophold på hoteller på ruten. Vi boede på det tidspunkt i et meget charmerende kampestenshus på en villavej i Kgs. Lyngby. Vi talte dog jævnligt om en romantisk lille ”bondegård” på landet.

På vores rundtur i Skotland stødte vi for første gang på den mest pragtfulde og smukke kvægrace, vi nogensinde havde set. Vi blev dybt betaget af dem ,og halvdelen af vores feriefilm var billeder af kvæg, i deres helt unikke omgivelser. Vi aftalte efter turen (mest for sjov), at hvis vi nogensinde kom til at bo på landet, og nogensinde skulle have dyr, så skulle det være disse prægtige dyr fra det skotske højland. På det tidspunkt anede vi ikke at de allerede fandtes i Danmark, dog i meget begrænset antal. I foråret 1983 havde vi udset os et landbrug i Veksø med 42 tdl., som vi erhvervede os. Det tog os et år at istandsætte stuehuset, og imens boede vi i vores sommerhus på Hornsherred. Det var på den daglige kørsel på Holbækmotorvejen, at Svend omkring Risby lagde mærke til at der på nogle marker, gik nogle af disse smukke dyr, som vi havde set i Skotland nogle år tidligere. Efter megen søgen, og et utal af telefonsamtaler lykkedes det ham at komme frem til Statens Skovdistrikt, som kunne fortælle at dyrene var deres, og at de afgræssede marker i Vestskoven. Kvægets dyrepasser hed Tove Frandsen. Inden der var gået et par måneder havde vi hos Tove Frandsen købt vores første tyr Ursus, samt 3 yndige unge kvier. Dette blev starten på en tilværelse, som har givet os så mange eventyrlige oplevelser og rejser. En masse gode venskaber, og dejligt samvær med et utal af forskellige mennesker rundt omkring, med andre ord ”den røde tråd” som vi stadig brænder for.

Det største dyr vi på det tidspunkt havde håndteret, var en sort mellempuddel, som nappede os når det passede den. Så der var en lang vej til at skulle passe, fodre og håndtere disse store dyr. Men nu efter 19år (bank under bordet) er det kun Svend, der har pådraget sig et blåt mærke, som han til dels selv var uden om, da han bare kunne have flyttet sig, i stedet for at stå i vejen!!!

Året efter købte vi igen 3 yndige kvier hos Tove i Vestskoven. I 1987 købte vi hos David Fellows  i Skotland, tyren ”Cnoc buide 1. af Cladich”( navnet er gællisk og betyder lille gul høj.), samt kvien” Morach of Cladich”. Året efter skøbte vi ”Gille Ruadh 2. of Glenquoich (gille er gællisk og betyder lille fyr og ruadh betyder rød) fra Major Gordon fra Lude i Skotland. Begge avlere har opnået flotte placeringer ved skotske dyrskuer. I 1998 købte vi 3 etårs kvier fra Ardbhan Fold, som nu bor på North Uist, på de Ydre Hebrider med deres 3 årskalve.

Her ved årskiftet mellem 2001-2002. har vi pt. 45 ammekøer, 3 avlstyre + opdræt, hvilket ialt tæller 110 dyr. Så man må sige at det hele har ynglet, til at blive en stor dejlig flok, som vi dagligt nyder
 		  

Skotsk Højlandskvæg

    
  Nu om dage kalder man dem ” højlændere ”, et passende navn til en gammel kvægrace, som har overlevet længere, end nogen kan berette om, på vindomsuste mos og lyngklædte bakker i det nordvestlige Skotland. Oprindelig hed de det sorte kvæg, fordi det var den mest dominerende farve blandt dem. For et par hundrede år siden blev kvæget, enten sejlet, eller de svømmede selv ude fra alle de vestlige øer ind til hovedlandet, hvor de blev drevet i store flokke sydpå, for at blive solgt på de store lokale kvægmarkeder. De vestlige øer var for magre til at man kunne producere nok vinterfoder til alle dyrene, så dem der blev drevet sydpå til marked, blev solgt videre med henblik på videre opfedning på de sydligere liggende lave fede jorder. Turen var lang og udmagrende, men højlænderens hårdførhed tillod det, en rejse på 3-4 måneder. Det sorte kvæg var ikke særlig store, men ydderst stærke og udholdende , når de vandrede på den stenede undergrund, i silende regn og den stride vind fra vest. Kvæghyrderne var ligeså stærke og udholdende. De sov under stjernerne, varmede sig under deres grove skotske plaid i skæret af nattens bål. Nogle mener at højlænderne nedstammer fra den Europæiske urokse, som man mener færdedes i de skotske skove helt tilbage til den sidste istid. Andre mener at højlænderne nedstammer fra Asien, og kom til det nordlige England med de første bosættere for over 5000 år siden.
 
     
 

Denne primitive race har bevaret alle dens oprindelige instinkter. Tyren overvåger og beskytter nøje sin flok af køer og kalve. Koen har sjældent veludviklede moderinstinkter. Hun dækker kalven af lige som vildtet, og vender tilbage til den et par gange dagligt, så den kan drikke, mens hun selv resten af dagen græsser på de omkringliggende bakker.

Fra omkring 1900 tallet har kvæget langsomt skiftet farve, så en stor del fik over i de rødlige farver, og på et tidspunkt var det de røde man var mest interesseret i. Nu om dage findes de i både gule, hvide, dunfarvede og tigerstribede. Højlænderne har en særlig evne til at omdanne det magreste græs, lyng og lave trævækster til førsteklasses magert kød.

Der er noget næsten guddommeligt over denne race, med dens ophav fra de vestlig liggende tågede, stormomsuste skotske øer, deres smukke lange horn, den lange pels som svajer i vinden, som en moden kornmark, dens store smukke rolige øjne, så dybe som det store hav, id et hele taget et uimodståeligt væsen, vild som den brusende flod og gammel som et bjerg, i hvis skygge den har græsset en varm sommerdag.