|
Historien om vores egen besætning. |
||||
|
||||
|
Skotsk Højlandskvæg |
||||
| Nu om dage kalder man dem ” højlændere ”, et passende navn til en gammel kvægrace, som har overlevet længere, end nogen kan berette om, på vindomsuste mos og lyngklædte bakker i det nordvestlige Skotland. Oprindelig hed de det sorte kvæg, fordi det var den mest dominerende farve blandt dem. For et par hundrede år siden blev kvæget, enten sejlet, eller de svømmede selv ude fra alle de vestlige øer ind til hovedlandet, hvor de blev drevet i store flokke sydpå, for at blive solgt på de store lokale kvægmarkeder. De vestlige øer var for magre til at man kunne producere nok vinterfoder til alle dyrene, så dem der blev drevet sydpå til marked, blev solgt videre med henblik på videre opfedning på de sydligere liggende lave fede jorder. Turen var lang og udmagrende, men højlænderens hårdførhed tillod det, en rejse på 3-4 måneder. Det sorte kvæg var ikke særlig store, men ydderst stærke og udholdende , når de vandrede på den stenede undergrund, i silende regn og den stride vind fra vest. Kvæghyrderne var ligeså stærke og udholdende. De sov under stjernerne, varmede sig under deres grove skotske plaid i skæret af nattens bål. Nogle mener at højlænderne nedstammer fra den Europæiske urokse, som man mener færdedes i de skotske skove helt tilbage til den sidste istid. Andre mener at højlænderne nedstammer fra Asien, og kom til det nordlige England med de første bosættere for over 5000 år siden. | ||||
|
Denne primitive race har bevaret alle dens oprindelige instinkter. Tyren overvåger og beskytter nøje sin flok af køer og kalve. Koen har sjældent veludviklede moderinstinkter. Hun dækker kalven af lige som vildtet, og vender tilbage til den et par gange dagligt, så den kan drikke, mens hun selv resten af dagen græsser på de omkringliggende bakker. Fra omkring 1900 tallet har kvæget langsomt skiftet farve, så en stor del fik over i de rødlige farver, og på et tidspunkt var det de røde man var mest interesseret i. Nu om dage findes de i både gule, hvide, dunfarvede og tigerstribede. Højlænderne har en særlig evne til at omdanne det magreste græs, lyng og lave trævækster til førsteklasses magert kød. Der er noget næsten guddommeligt over denne race, med dens ophav fra de vestlig liggende tågede, stormomsuste skotske øer, deres smukke lange horn, den lange pels som svajer i vinden, som en moden kornmark, dens store smukke rolige øjne, så dybe som det store hav, id et hele taget et uimodståeligt væsen, vild som den brusende flod og gammel som et bjerg, i hvis skygge den har græsset en varm sommerdag.
|
||||